I Hellebæk på Nordsjælland ligger en skole, som på helt unik vis lærer børnene om entreprenørskab og innovation. Teknologi spiller en afgørende rolle i læringen på alle klassetrin, lige fra programmering af robotter til digital læring gennem iPads.
Læring sker alle steder, og det skal undervisningen kunne understøtte. Netop dette er et centralt element i Skorpeskolens fundament for læring. Ideerne er mange, tilgangen er legende og skolen har en strategi med et udtalt ønske om at ruste eleverne til at tro på, at deres ideer kan blive til virkelighed. Og i denne ligning er teknologi helt afgørende.
På Skorpeskolen, kan det du forestiller dig blive til virkelighed
Opgaven
Skorpeskolen blev etableret i 2013 og nåede lige at være forbi en mere traditionel teknologisk løsning med bærbare computere. Lærere og elever oplevede dog, at de savnede en løsning, som var lettere at gå til, som kunne bruges i alle situationer, og som væsentligst af alt understøtter deres ambition om at skabe kreativ læring med fokus på ideudvikling og at skabe positive forandringer i omverdenen gennem elevernes kompetencer.
Det blev meget hurtigt besluttet, at Apple-løsningen med iPads var den helt rette for Skorpeskolen.
Processen
Fordi skolen havde erfaring fra en tidligere traditionel pc-løsning, gik de målrettet efter at undersøge mulighederne ved en Apple-løsning, da de havde en forventning om, at den legende tilgang til læring, som Apple teknologiske univers bygger på, ville matche godt med skolens ønsker.
Det blev meget hurtigt besluttet, at Apple-løsningen med iPads var den helt rette for Skorpeskolen, fordi undervisning og læring skal kunne foregå alle steder – ude og inde, formelt og uformelt og så enkelt som muligt uden tekniske benspænd.
I dag er den digitale læring en naturlig del af undervisningen. Eleverne har fx det de kalder en Skorpebog – en slags faglig dagbog.
Løsningen
I dag har skolen en it-strategi, hvor ’bring-your-own-iPad’ er blevet kernen – alle elever medbringer selv en iPad. Alle på hele skolen arbejder og lærer ud fra en iPad. Også lærerne forbereder sig og underviser ud fra iPads, fordi det har været vigtigt for ledelsen, at alle har det samme udgangspunkt og den samme referenceramme. Det gør både håndtering og læring mere enkel. Fra 5. klasse og op arbejder eleverne ligesom lærerne med iPad Pro.
Kodeordet i implementeringen af løsningen har været legende og uden en løftet pegefinger for at sikre en så positiv indlæring som muligt. Fx blev lærerne helt i starten sat i en ’escape-room’- lignende situation, hvor de sammen med en Apple-underviser skulle lære alle de nødvendige apps at kende gennem konkrete opgaver for at slippe ud. På lignende måder har lærerne leget sig til deres kompetencer med iPad og titlen som Apple Teacher bærer de alle i dag. Ligesom elevernes motivation højnes gennem læring ud fra kreative opgaver på iPad, har det samme gjort sig gældende for lærerne, der hurtigt har taget platformen til sig.
I dag er den digitale læring en naturlig del af undervisningen. Eleverne har fx det de kalder en Skorpebog – en slags faglig dagbog – hvor de gennem video, billeder, tekst og lydoptagelser på iPaden løbende reflekterer over deres læring og bliver mere bevidste om deres egne fremskridt.
I skolens forholdsvis korte levetid har flere elever allerede udmærket sig både nationalt og internationalt.
Resultaterne
Resultaterne af skolens innovative tilgang til læring og teknologiforståelse fornægter sig heller ikke. I skolens forholdsvis korte levetid har flere elever allerede udmærket sig både nationalt og internationalt. Flere elever på skolen har deltaget i finalerne ved Fonden for Entreprenørskabs iværksætterkonkurrencer, mens andre elever har vundet i den globale iværksætterkonkurrence Design for Change, hvor der arbejdes med at udvikle en tro blandt eleverne på, at de kan skabe en positiv forandring i verden. Skolens elever har præsenteret deres projekter ved flere lejligheder i både Indien, Mexico, Madrid og senest i Taiwan. Flere af skolens gamle elever har allerede spirende iværksætterkarrierer til trods for, at de endnu går i gymnasiet.
På den tekniske resultatside er iPad’en i dag en fuldt integreret del af den innovative tilgang til undervisningen på Skorpeskolen, og it-administrationen er på et absolut minimum, fordi løsningen fungerer stort set uden udfordringer.
Når børnene laver projekter på Skorpeskolen, så foregår det ikke bag et skrivebord...
Jesper Storm Nørskov, Rektor, Skorpeskolen
“Allerede fra de starter i 0. klasse, skaber vi en mulighed for eleverne til at dele deres tanker og ideer gennem tekst, video og billeder på en iPad. Teknologiens muligheder er mange; fra de yngste der lærer at dokumentere læring og udtrykke sig, til de ældste, der kan bringe deres ideer til live ude i virkeligheden og overbevise deres omverden om, at netop de kan gøre en forskel. Teknologien hjælper dem med at skabe positive forandringer i verden og tro på, at de kan gå fra ide til virkelighed – og det er kernen i vores vision med skolen.”
Jeg vil gerne kontaktes
—
Vil du vide mere?
—
Bodil Osberg
Business Manager
—
+45 60 43 39 58
Send e-mail