En fremtid fyldt med compliance: Himmel eller helvede?

  • Cloud
  • 25. oktober, 2024

Vil en fremtid fyldt med compliance være himmel, hvor vi opnår højere sikkerhed og tillid fra vores kunder? Eller vil det være helvede med uoverskuelige krav og ressourcetræk, der fjerner fokus fra virksomhedens kerneopgaver?

Birgith Jóhansdóttir Christiansen, Solution Advisor Cloud

En fremtid fyldt med compliance: Himmel eller helvede?

I fremtiden kommer compliance til at fylde mere, og for virksomhederne betyder det, at de kommer til at bruge flere ressourcer på at efterleve forskellige direktiver såsom NIS2 og initiativer som ISO 27001. 

I takt med at verden stadigt bliver mere digitaliseret og at vi står overfor nye teknologier såsom AI og Kvantecomputeren, som vil kunne finde frem til vores passwords på få sekunder, ja… så vokser behovet for at beskytte data og for at virksomhederne øger deres sikkerhedsniveau. Vi står overfor en fremtid, hvor compliance bliver en endnu større del af virksomhedernes hverdag.

Men er det en himmel, hvor vi opnår højere sikkerhed og tillid fra vores kunder, eller et helvede med uoverskuelige krav og ressourcetræk, der fjerner fokus fra virksomhedens kerneopgaver?

En stigende mængde af regler og krav.

Direktiver som NIS2 og standarder som ISO 27001 sætter en klar retning for, hvordan virksomheder skal beskytte deres data og systemer internet og eksternt. For mange virksomheder betyder det øgede investeringer i teknologi, processer og menneskelige ressourcer, der kan hjælpe dem med at efterleve det.

Selvom det kan virke overvældende, er formålet med disse regler klart: at styrke den generelle sikkerhed, samt sikre at kritisk infrastruktur kan modstå cyberangreb. Det betyder dog også, at virksomheder vil skulle navigere i en stadig mere kompleks reguleringsverden.

Compliance som en mulighed – ikke en byrde.

Mens nogle ser fremtidens compliancekrav som en byrde, er der også en anden måde at anskue det på: Nemlig som en mulighed for at forbedre virksomhedens sikkerhedsprofil, samt skabe tillid blandt kunder og partnere. Når virksomheder prioriterer compliance og investerer i de rette værktøjer og processer, kan det styrke deres konkurrenceevne og position i markedet.

Kunderne stiller allerede nu flere og større krav til deres leverandører – hvor godt forretningen har styr på compliance, kommer i fremtiden til at være et afgørende konkurrence paramenter. 

Med den rigtige tilgang kan compliance blive en drivkraft for innovation og effektivitet, og hvis man har fokus på at automatisere løsninger og benytte sig af de rigtige værktøjer, der kan understøtte processerne fra start, kan compliance være med til at reducere den manuelle arbejdsbyrde, samt styrke virksomheden indefra. 

Risikoen ved ikke at overholde kravene.

Det er ikke uden risiko at ignorere de kommende compliance-krav. Bøder, tab af tillid og endda direkte trusler mod virksomhedens overlevelse, kan blive konsekvenserne af ikke at tage compliance seriøst. Med EU’s kommende NIS2-direktiv vil ansvaret også i stigende grad ligge hos ledelsen. IT afdelingerne har historisk haft ansvaret, og har derfor  skullet overbevise en ledelse om, hvorfor man skal investere i IT sikkerhed. Med NIS2 er det ledelsens ansvar, og det kommer til at gøre en forskel på flere måder.

Når ledelsen står med et direkte ansvar, betyder det, at beslutninger om IT-sikkerhed vil blive prioriteret på samme niveau som andre strategiske forretningsbeslutninger. Det vil det føre til hurtigere implementering af nødvendige sikkerhedstiltag og bedre ressourcestyring.

Hvordan sikrer vi en lys fremtid med compliance?

Hos COMM2IG ser vi compliance som en mulighed for at skabe værdi for vores kunder. Ved at tilbyde løsninger og rådgivning i, hvordan virksomheder kan navigere i dette komplekse landskab, kan vi gøre en forskel.  

I vores optik handler det om at implementere effektive sikkerhedsløsninger, der både lever op til kravene og samtidig giver virksomhederne frihed til at fokusere på deres kerneforretning.

Vores tilgang er at gøre compliance håndterbart – ikke kun ved at tilbyde de rigtige teknologier, men også ved at sikre, at de bliver brugt på en måde, der understøtter virksomhedens mål og behov. Det handler om at se compliance som en integreret del af forretningen, og ikke kun som en ekstern forpligtelse. 

Kom og hør mere.

Vil du vide mere om, hvordan vi kan hjælpe din virksomhed med at navigere i fremtidens compliancekrav? Har du lyst til at netværke med andre, der står overfor samme problemstilling? Så kom til Compliance Day, hvor COMM2IG holder et indlæg, hvor du kan blive fagligt inspireret på hvordan compliance arbejdet kan gribes an. Du kan tilmelde dig her.

Tak fordi du læste med – jeg håber, at du føler dig inspireret og  har fået god energi til at finde ud af, hvordan din virksomhed kan forvandle compliance fra en potentiel byrde til en værdifuld mulighed. Vi ses til Compliance Day – eller i et andet blogopslag.